Anyone for Rhubarb?

Selvom man har svært ved at finde tid til at blogge, kan man vel godt finde til til at reklamere lidt for dem man kender, som KAN finde tid til at udtrykke deres kreative selv.

Tirsdag blev nemlig lanceringen af verdens officielt bedste web comic. Ja, den er god nok. Verdens bedste.

Her er den!

Anyone for Rhubarb?

Den bliver opdateret hver tirsdag! Føj den til dine bogmærker og nyd, nyd, nyd!

Første gang til babysvømning

I går var vi til babysvømning for første gang i Frederiksberg Svømmehal. Vi havde booket en halvtimes session i baby-bassinet, til den lille tut, hendes moster og jævnaldrende kusine. En halv times plaske-session er delt op i to - et kvarter med fri leg og et kvarter, hvor baby-bademester guider i lidt sang og leg i bassinet. Svømmehallen har også hold, som man kan melde sig til på henholdsvis otte (barselshold) og 17 uger (svømmehold), men der er kamp om pladserne og det koster henholdsvis 695,- og 1200,-, så de frie pladser, som man kan booke inde på svømmehallens hjemmeside, er rigtigt gode, hvis man har brug for mere fleksibilitet eller ikke lige kan komme op den morgen, hvor man skal møde kl. 6 foran svømmehallen for at få en plads på de eftertragtede hold.

Og tutten ELSKEDE det. Hun er glad for vand i forvejen og plasker gerne hele badeværelset til, når hun får en tur i sit flexibad. Der blev svømmet og skvulpet og grint og plasket. Jeg var selv meget glad for den måde babysvømningen foregår på, selvom jeg ikke har meget at sammenligne med, og faciliteterne er gode. Man skal ikke være nervøs for at tabe sin glatte baby på flisegulvet (det var jeg), for så snart man kommer ind i omklædningen, sætter man den lille i en klapvogn, og der sidder de, mens man selv gør sig klar. Så triller man dem ind i babysvømnings-området, hvor de skiftes, skylles og gøres klar til svømning. Efter svømningen, pusler, vasker og klæder man dem på, inden man igen triller dem sikkert tilbage til omklædningen. Det mest omstændige ved det hele, var at gøre sig færdig hurtigt nok efter man har været i bad, med en baby der er så træt og sulten, at de er lige ved at dratte ud af klapvognen. Men her tror jeg øvelse gør mester.

Svømmehallen har foruden et barnevognsrum indenfor og sælger både badebukser og svømmebleer, hvis du ikke selv har noget til den lille. Det koster 57 kroner for indgang for voksen og baby, men man kan vist også købe klippekort.

Der er også babysvøm i DGI-byen og Øbro-hallen, hvis man ikke bor i nærheden af Frederiksberg Svømmehal. I Øbro-hallen har de endda et intro-kursus, der hedder Introduktion til det våde element, som jeg overvejer at prøve. Det koster 70,-, varer en halv time og giver nogle gode tips til aktivitet i vand med baby.

+++

Og som altid med en lille baby, bliver en førstegangsoplevelse afløst af en anden.  I dag skal vi for første gang prøve at give den lille tøs skemad. Hun er på det seneste begyndt at vågne hver tredje time om natten og hun interesserer sig mere og mere for den mad de voksne spiser, så noget kunne tyde på at hun er ved at være klar til at prøve noget nyt. Og mor er klar til at sove mere end tre timer ad gangen. Hvordan vil det gå? Det vender jeg tilbage med ganske snarligt.

Fem Måneders Vaccination - del to & Hvordan det egentlig gik med den avis.

Så er vi plus fire dage, siden den lille tut blev stukket brutalt i begge sine tykke lår med en spids nål og hendes mor, undertegnede, satte sig for at læse en hel avis på en enkelt dag.

Fredag eftermiddag, efter et lille rekonvalens hjemme i lejligheden, drog vi mod bedsteforældrene, med krydsede fingre for at lillepigen ikke pludselig ville bryde ud i hidsig feber og dårligdom. De krydsede fingre virkede, for på trods af et helvedes hyr ved puttetid, var der fred og fordragelighed og store smil på pigen hele weekenden lang. Vi kan altså ud fra det konkludere, at der i vores tilfælde, ingen sandhed var i de ondsindede rygter om, at fem måneders vaccinationen skulle være ekstra slem. Jeg vil endda sige, at tre måneders vaccinationen havde værre eftervirkninger end fem måneders vaccinationen. Alle børn er selvfølgelig forskellige og reagerer forskelligt på den slags, men her er ihvertfald en baby, som klarede skærene uden de store (eller små) vanskeligheder.

Og så var der den avis.

Den stakkels, stakkels avis.

Som kun fik læst forsiden, den dag den blev købt.
Som kun fik læst to en halv artikel indeni sig dagen efter den blev købt.
Som endte sine dage i en papircontainer mandagen efter den var kommet til verden.
Ulæst, uelsket og glemt.

Næste gang går jeg efter en tyndere avis.

I dag er pigen fem måneder og 4 dage gammel og lige vågnet fra sin formiddagslur.

I dag har vi babysvømning for første gang og der kommer selvfølgelig en efterfølgende anmeldelse af endnu en førstegangsoplevelse.

Babybio, fem måneders vaccination og de daglige udfordringer.

Klokken nærmer sig 10.30 og jeg har netop forladt 711 med dagens udfordring i hånden. Dagens udfordring og to smør croissanter. Jeg sætter mig for, at i dag, I DAG, skal avisen læses fra ende til anden. Jeg vil ubønhørligt og kompromisløst tygge mig igennem den, koste hvad det vil, og jeg vil være et klogere, bedre og mere dannet menneske som følge.
Spændingen er næsten ikke til at bære.  Vil baby moren forfalde til lettere underholdning, til angry birds og daytime television eller vil hun nå sit mål om at blive gyldigt medlem af Danmarks evigt svindende gruppe af avislæsere? Kan hun gøre det, eller snubler hun halvvejs, som en marathon-løber med svækkede ben og ender dagen i en dynge af vasketøj, med gylp ned ad ryggen og en halvlæst avis hængende slapt ud af hendes livløse hånd?
Kun tiden kan udløse den spænding, som dagens udfordring bringer med sig! Få svaret her på Blogger ved dagens afslutning, eller mere sandsynligt i morgen eller en af de kommende dage.
+++
Den lille basse blev fem måneder i går og det blev fejret med at vi, den lille tre mand høje familie, tog i babybio for første gang. Og det var en stor succes! Hun var vågen da vi kom ind i salen, men væbnet med sut, sutteklud og pakket godt ind i dyne, faldt hun hurtigt i søvn. Hun ville nok have sovet filmen ud, hvis det ikke havde været for den infame gråd fra nabobabyen. Efter hun vågnede, stod den på masser af snak (nu siger hun nemlig da-da-da-nnnDA! dagen lang) og godt humør, så vi kunne nyde filmen. Det var ikke en date uden baby, men det var tæt på og en fantastisk måde at starte dagen sammen på, hvis man har en kæreste der i ny og næ kan tage en formiddag fri.

Man kan gå til babybio i Falkoner Biografen om torsdagen kl. 10, hvor de viser fem forskellige film, med dæmpet lyd og lyset tændt. Man stiller barnevognen i lobbyen og hvis man har et sovende barn, holder personalet øje og henter én, hvis barnet vågner. Man kan selvfølgelig også have sit barn med ind, hvis det er vågent, når man ankommer. Det havde vi, og det var en stor succes.

Også Empire og Cinemaxx kører Babybio, hver onsdag kl. 10.

+++
Fem måneders fødselsdagen markerede også hendes anden vaccination, den frygtede fem måneders vaccination. Nu er det jo ikke sikkert, at den er kendt vidt og bredt som "den slemme vaccination", men det er den hjemme hos os, hvor nogen har fortalt, at netop denne vaccination skulle være ekstra hård for den lille. I dag fik vi den overstået og jeg må sige, at den lille tog det i stiv arm og endda bedre end ved tre måneders vaccinationen. Der var lidt tårer, men mest lidt arrig brok, som hurtigt blev afløst af smil og sludder. Nu ligger hun og sover trygt i sin barnevogn. I løbet af i dag får vi at se hvordan hun tager det.
+++
Klokken er nu 12.15 og jeg har endnu ikke åbnet avisen. Jeg ved faktisk ikke engang, hvad der er på forsiden. Det lover ikke godt.
+++
Den lille basse er fem måneder gammel og en dag. Hun er 68 cm lang, vejer 7,4 kg og har en hovedomkreds på 44,5 cm.

Med sukker på

Der er nærmest ikke noget sødere i verden end en baby i strømpebukser.

Fuldtidsmor og hvordan en fem måneder gammel pige sover i barnevogn

Hvordan jeg kunne tro, at det var muligt at blogge jævnligt og tage sig af et lille barn samtidig, er mig en gåde.

Nu har jeg en smuk, sund og stærk lille pige på næsten fem måneder, som helst kun vil tage lure på 30 minutter. Hun er sød og vidunderlig at være sammen med, men lader ikke tid til meget andet end hende.Og så lige det allermest nødvendige som badning og spisning til moderen selv.

Mødregruppen. Der var der vi slap sidst, ikke? Siden dengang er vi mødtes mange gange og jeg har slugt mit mindreværd, med lidt besvær, og er blevet meget glad for mit lille mødrefællesskab.  I sidste uge indfandt hele flokken sig omkring spisebordet her på Frederiksberg hos mig, og selvom jeg i sidste øjeblik blev ramt af angst for at blive dømt som smagløs fattigrøv, så gik det jo godt og det var hyggeligt, om end trangt, at have besøg at mødre og et helt baby-hold i den lille lejlighed.

Det er blevet hverdag at tage sig af den lille tykke unge nu og vanerne har indfundet sig. Hun sover solidt om natten, med lidt udsving hist og her, men vi kæmper stadig med at få styr på og forlænget de korte lure hun tager i løbet af dagen. Det er virkelig fuldtid(!!), når man kun får pauser på 30 minutter og skal underholde, hoppe, springe, grine og lege med den lille pige dagen lang. Fuld fuldtid. Lige nu er farmanden trillet ud med hende, for når han kører med hende i barnevognen, sover hun 2-3 timer ad gangen. Far har den fornødne ro til at få hende til at falde i søvn igen, når hun vågner efter den halve time. Jeg øver mig på at finde den samme zen-kvalitet, men har svært ved at slukke for panikken, når min lille pige efter en halv time, slår øjnene op og begynder at spjætte og pludre og se forventningsfuldt på mig med sit lille lege-ansigt på. Hver gang tænker jeg "JAMEN DET ER JO MENINGEN DET SKAL VÆRE DEN LANGE LUR!". Og hvis der er noget der ikke får et barn til at sove, så er det en mor der stirrer på det med angstfulde øjne, der skriger "sovnusovnusovnu, åh gud, fald nu i søvn". Så det tager tid og øvelse at få mønstret den faderlige ro, der får barnet til at sende et søvndrukkent smil op fra sin lille trillende hule og derefter lukke sine små øjne i og sove videre. Men jeg kæmper videre, med at "hjælpe hende på vej", som sundhedsplejersken så pænt kalder det.

I går lykkedes det, i dag kører far, og det gør han nok også i morgen og så på mandag, så tager mor fat igen og triller ud i det blå med håbet om søvn lysende ud af sig.

Den lille skat er fem måneder på torsdag og der skal hun vaccineres (igen). Jeg har hørt, at det er den slemme vaccination, så om en uges tid vender jeg den her på bloggen. Forhåbentlig.

Mødregruppe part 2

Tiden iler, når man har et lille miniature-menneske i huset! I dag har hun to måneders fødselsdag (selvom hun har været otte uger siden i fredags)(red: Det har hun så ikke i dag, da den her post har ligget og ventet på at blive skrevet færdig i over en uge. Ups:)) og i dag skal vi til mødregruppe for tredje gang. Og det var jo den mødregruppe, det hele skulle handle om.

Første møde var i sundhedsplejens lokaler, med den lokale sundhedsplejerske (som desværre ikke var min egen). Jeg ankom i rimelig tid og fik med svedige håndflader kørt med elevatoren op på fjerde sal. Her hilste mig og de andre nervøse mødre på hinanden og jeg tænkte "okay, det ser godt nok ud. De ligner nogen jeg kunne kende i forvejen". Jeg gav hånd til sundhedsplejersken, som virkede sød og venlig. Jeg fik ikke fat i hendes navn, men jeg får sjældent fat i folks navne første gang jeg møder dem, da jeg har alt for travlt med at få sagt mit eget navn uden at kludre i det, så det var der ikke noget usædvanligt i. Så luller jeg lidt rundt og flytter lidt rundt på mit barns dyne, mens nerverne falder til ro. Der kommer flere mødre til og de hilser også på sundhedsplejersken. Nu lægger jeg mærke til hendes navn. Men hov, det er da ikke det navn der stod i brevet fra sundhedsplejen. Det er et andet navn. Jeg får rodet brevet frem fra bunden af tasken. Femte sal. Min mødregruppe er på femte sal. Jeg undskylder, pakker sammen og triller forlegen ud til elevatoren og kører op på femte sal til min ægte mødregruppe.

Mødet forløber fint. Jeg føler mig lidt nervøs, men det går uden problemer. Det er mest sundhedsplejersken der kører showet og det er vist mest så vi sådan lige kan blive introduceret for hinanden. Vi aftaler næste møde og går hver til sit.

Minusser indtil videre: Tre fra mødregruppen kender hinanden i forvejen og har gået til fødselsforberedelse sammen og går nu til efterfødselskursus sammen.

Plus plus: Vi er faktisk jævnaldrende. Det er da altid noget, ikke?

Ugen efter mødes vi igen. I min jævnaldrende medmors herskabslejlighed. Med Wegnerstole og Stokke-seng. Og snakken går, om sommerhuskøb og 70.000 kroners rejser til New Zealand. Og så føler jeg mig i rum med mennesker, der er cirka ligeså jævnaldrende som mine barndomsvenners forældre, med villa i Hellerup og sommerhus i Tisvilde og måske en ferielejlighed i Syd Frankrig. Og så kender de endda hinanden i forvejen. Det kunne ikke blive mere perfekt.

Jeg triller hjem igen, nedslået af mødregruppe. Er det bydelen den er gal med eller er det mig? Jeg ved godt, at mødregrupper er bredt kendt som livstilskonkurrencer kvinder imellem, men helt ærligt?

Nu vågner barnet (som i dag er 11 uger og 2 dage gammel og skøn som ind i helvede). Fortsættelse følger, forhåbentlig lidt hurtigere end sidst.

Første mødregruppe!

Så oprandt dagen med min allerførste mødregruppe. Om tyve minutter triller den lille tøs og mig ud i verden for at møde nogle forhåbentlig rare med-mødre. Selvfølgelig valgte pigen i nat at vågne hver anden time med uforklarlig brok, for til sidst at beslutte sig for at klokken 6 var det bedste tidspunkt for hende og jeg at starte dagen.

Så kom man da tidligt i gang.

Jeg vender snarligt tilbage med en "anmeldelse" af den frygtede mødregruppe.

Dagens Fejl og pigebarnets første lægebesøg

Fejitrinnet. At tage de dejlige yndlingsleggings på, der har fulgt mig trofast gennem hele min graviditet, ud på dagens meget lange gå- og ærindetur. Traskede byen tynd med børnehavestrømpebukser med røven hængende helt nede mellem knæene. Suk. Hvad er værst? Bare lade dem hænge eller standse hver tyvende meter for at trække strømpebukserne op som en anden fem-årig pige? Ingen af alternativerne medvirkede til en værdig gåtur. Så er det vel lige meget at man endda har næsten rent hår og taget makeup på. Dobbelt-suk.

Udover at have en mor der ikke kan finde ud af at klæde sig på, var den lille tøs i dag til lægen for første gang. Hun er vokset (!) bravt siden hun blev født for små seks uger siden og er nu oppe på 4600 gr og 58 centimeter. Hun græd lidt af al den hiven og trykken hun blev udsat for, men det var nu mest fordi hendes mor ikke havde givet hende mad inden hun skulle til lægen. Fyha og triple-suk!

I næste uge venter mange spændende mor og barn-begivenheder. Mandag er der mødregruppe (ak og ve!) og torsdag snupper vi både tredje besøg fra sundhedsplejersken og første gang til efterfødselsyoga.

Jeg er meget spændt på, om mødregruppen bliver en overskudskonkurrence om hvem der har det reneste barn i det flotteste tøj og iøvrigt hvem der kan bage flest økologiske speltboller på en dag, eller om det rent faktisk bliver et sted, hvor man kan finde støtte og gode, rare med-mødre. Jeg frygter det første og krydser fingre for det sidste.

Sshh, barnet sover om dagen

Sidder lige og nyder en stille stund med en tavs babyalarm og et sovende barn inde i soveværelset. Og klokken er kun 12.50! Det er en ren rutsjebanetur med den baby.

At få barn nummer to - Fødsel og smerter

Når det nu gør så ondt at føde, at der hverken findes ord, fagter eller gudsbespottende besværgelser til at begrebsliggøre det, hvordan beslutter en kvinde sig for at få barn nummer to?

Kommentarer er velkomne!

Barnet der ikke ville sove...

....om dagen?

Sikke et luksusproblem. Et spædbarn der ikke vil sove om dagen. Natten forløber altid "planmæssigt". Hun lukker sin små 3 uger gamle øjne og sover i 3-4 timer, vågner til mad, spiser en halv times tid og falder fredeligt i søvn igen i sin lille vugge.


Så kommer morgenstunden og vi spiser morgenmad i sengen, først pigen, så moren og faren. Så ligger vi der sammen og snakker og kigger på hinanden og den lille tøs er glad og vågen og socialiserer på livet løs. Efter et par timer tænker de voksne, at pigen skal sove. Hun bliver lagt i vuggen, puttet og aet. Her ligger hun så, spilvågen med vidtåbne øjne. Vi lader hende ligge, tænker de voksne. Så skal hun nok falde i søvn. Så længe hun ikke græder. Og minutterne tikker afsted.

Tik tak.

Minutter bliver til halve timer som bliver til hele timer. Og der ligger barnet. Lysvågen.

Hun bliver taget op, hun bliver lagt ned. Hun bliver svøbet og vugget og sunget for. Skal hun spise? Skal hun skiftes? Kan det virkelig passe? Åh nej, hvad med hendes lille nervesystem og hendes lille hjerne.  Sundhedsplejersken sagde hun max skulle være vågen 2 timer og nu er der gået fem. Åh nej! Tik tak, tik tak. Til sidst er hun så træt og overstimuleret, at hun stikker i gråd. Åh nej, åh nej, nybagt voksen-krise coming up. Så bliver der grædt. Både voksengråd og barnegråd fylder lejligheden, mens mørket falder på. Så falder de små øjne i og hun sover som hun skal hele natten.

Næste dag. Samme historie.
Nu er jeg helt sikker på, at den må være helt gal med hende. Der skal nemlig ikke mere end to dage til for at etablerer en MEGET farlig spædbarnstilstand, som uden tvivl vil fortsætte i den resterende del af hendes spæde barndom. Sådan noget VED en mor, om end hun er noget ny.

Noget må gøres! Efter at have konfereret med alle de babymødre vi kender, bliver det vedtaget. Vi må ud i vognen! For der sover hun altid. Så er det vedtaget. Tre (!) gange om dagen skal hun ud. En kort tur, en lang og en kort. Så må hun sove der og når rytmen er kommet i stand, må vi få hende til at sove indenfor.

Nu er vi på fjerde dagen i den nye plan. Hun sover så sødt og fint i sin lille vogn, men hvor er det pludseligt hårdt arbejde at være babymor. Og hvor skal der udtænkes mange ruter rundt omkring på Frederiksberg og i København, hvis man ikke skal kede sig ihjel på sine utallige gåture. Frederiksberg Have, I'm so over you. Det bliver kun til to ture om dagen, en kort om formiddagen (½-1½ time) og en lang midt på dagen (3-4 timer). For så er mor færdig. Så sover hun også pænt her på briksen ved siden af mig efter hun har spist ovenpå den lange tur, mens mor kokser ud ved siden af.

Nu kommer spørgsmålet, hvor meget skal der til for at etablere en rytme, så mor ikke skal ud og gå fem timer om dagen hver dag?  Så snart vi prøver, kommer der selvfølgelig en opdatering på situationen.

På plussiden kommer man vel virkelig i god form og får nydt forårssolen. På minussiden bliver man så træt, så træt, men det er måske bare et spørgsmål om at komme i form? Og det kommer man jo.

De tørre facts:
Den lille pige er nu 23 dage gammel. Hun har taget 700 gram på (hun elsker at spise!) og er vokset 2 cm. Babymor (det er mig) havde efter ti dage tabt fødselsvægten på plus 12 kg og er lige nu et kilo lettere end inden hun blev med barn. Den store forhåbning er, at gåtursregimet kommer til at koste endnu flere kilo, så man måske ligefrem kunne blive lidt slankere. Der skal vel en tynd krop til at supplere de kæmpe bryster, ikke?

Til næste gang, sov nu baby!

Første tur med barnevognen

Så oprandt dagen! Den første spæde tur med babyen i barnevogn. Vi havde besluttet os for en kort tur, ned på posthuset, hvor en pakke skulle sendes og hjem igen. Intet vildt, bare en lille dejlig tur i det milde martsvejr. Pigen er lille, knap en uge, men vi skal jo lære det. Alt skulle times og tilrettelægges, baby har sovet, baby har spist, baby er skiftet og i det varme tøj. Baby ned i liften, mor og far i tøjet og så ud af døren.

Først går det vilde og meget meget langsomme ridt ned af, hvad der viser sig at være verdens stejleste køkkentrappe. Åh nej, skal man vælge den smalle del af trinet, så hånden er fri til at gribe gelænderet, men fødderne usikre på de usandsynligt små trin, med hvad der dertil hører af øget risiko for fejltrin. Eller skal man vælge de sikre brede trin og miste muligheden for et fast og sikkert greb i gelænderet, til fordel for sikre trin? Vi vælger de smalle trin og langsomt, langsomt lirker vi liften ned ad trappen, hele tiden med et fast greb på gelænderet.

Barnevognen står klar, parat, til start, under halvtaget nede i gården. Insektnettet er trukket for og jeg har også givet det regnslag på og låst det fast til cykelstativet, just in case, mens den stod og ventede på barnet. Nu virker det lidet gennemtænkt, at alt det habengut skal af, før babyen kan komme ned i vognen. Og det er nu det sker for mig. I den sikre baggård, med den søde, tålmodige, opbakkende mand, med lift i hånd, ved min side. Den harpestreng der sidder indeni mig, sat fast i toppen af min hovedbund og nederst i mine tæer, den harpestreng der indtil dette øjeblik ikke har vist tegn på sin eksistens, bliver slået på med en målfast og beslutsom finger. Brrrrrrrrummm og jeg dirrer indvendigt. Ikke på den gode måde. Mere som en vedvarende rysten i grundvolden, eller vandet i de der glas i bilen i Jurassic Park når T-Rex'en nærmer sig. I mit tilfælde, er det en Moder Tyrannosaurus - én der er skræmt fra vid og sans.

Med beroligende formaninger fra manden med det kølige(re) overblik, begiver vi os ud på det farefulde Frederiksberg. Jeg er varm og rystende indeni, men jeg insisterer selvfølgelig på at køre barnevognen. Jeg skal jo lære det ikke. Alle har fortalt og forsikret os om, at barnet sover så snart vognen ruller, men ikke vores barn. Vores barn ligger paralyseret med vidt åbne øjne nede i vognen, til skræk og rædsel for de nybagte. Men ned på posthuset, det skal vi sgu. Fanden tage angsten!

Når man får et barn, så skærpes sanserne åbenbart. Al lyd, lys og bevægelse virker mangedoblet i voldsomhed og verden bliver et faretruende sted. Jeg når flere gange på min harpestrengstur at overveje, hvordan vi kan forskanse os i lejligheden os tre og aldrig gå ud igen.


Vi når posthuset og nu ryster jeg også næsten udenpå. Faderen bliver ladt udenfor med barnet i vognen og jeg, Moder Espeløv, begiver mig ind på posthuset. Her følger en frygtelig farce, hvor jeg bliver sent frem og tilbage til skranken og skal udfylde hvad der føles som blanket efter blanket, mens tårerne langsomt vælder op i øjnene på mig. Pakken bliver sendt og jeg begiver mig hulkende ud til manden og barnet, som venter, henholdsvist utålmodigt og paralyseret. Jeg har lyst til at folde mig sammen og forsvinde af ren rørelse over verdens voldsomhed.

Vaklende og hurtigt, uden at bumpe barnevognen ind i for mange uskyldige fodgængere. ("HVORFOR ER DER INGEN DER FLYTTER SIG FOR OS? KAN DE IKKE SE AT JEG LIDER AF MODERANGST!?")

Vi er hjemme, vi er i sikkerhed. Vi skal aldrig ud igen.

Nu med 16 dage gammel baby har vi heldigvis været ude flere gange. Anden gang tog vi det mere forsigtigt, med tre varsomme runder i gården inden vi begav os ud på vejen på vores ærindeløse gåtur. Den svære toer blev nem og nummer tre til seks endnu nemmere. Nu gør jeg sikkert Frederiksbergs gader usikre, med sovende baby og endda alene. For et par dage siden tog jeg næste hurdle; amning udendørs. Sidste etape, outdoors skiftning (outdoors er alt andet end hjemmets sikre arne) venter forude.

Tilbage fra fødsel og den første uge hjemme igen.

Beklager forsvindingsnummeret. Så kom hun ud! I fin form, smuk og dejlig og med alle ti fingre og tæer. Det var vildt at føde, men mere om det snart.

Den lille tøs er en uge gammel i dag.

Måske i dag? (Uge 40 plus fem)

Sov dårligt i nat og havde nye, hidtil ukendte smerter i bækkenet. De kom og gik og varede kun cirka 10 sekunder ad gangen. Tænkte "SÅ ER DET NU!" og lagde mig ned for at få hvilet alligevel. Man har vel hørt efter til fødselsforberedelse. Få hygget jer og hvilet jer og prøv at bevare jeres normale døgnrytme. Jeg faldt i urolig søvn igen og vågnede flere gange inden morgenen kom.

Ved halv ni-tiden stod jeg op, gik i bad og vaskede hår. Jeg har nemlig aftalt med mig selv, at jeg ihvertfald skulle have vasket hår inden fødslen. Så behøves jeg nemlig ikke tænke på fedtet hår, hvis nu himlen falder ned, når jeg får den der lille pige lagt i mine arme for første gang.

Så var jeg ellers helt renskuret og klar til Store Fødedag. Jeg tog tøj på og gik ind i stuen, satte mig ned og gjorde mig klar til veer eller et eller andet der ville gøre ondt. Men ingenting skete der. Nu sidder jeg her, helt smertefri og almindelig. Og i en lettere tilstand af irritation.

Det var lige godt fandens.

Blog kærlighed

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/2425173/baby-mor?claim=n72p4bx4p3u">Follow my blog with bloglovin</a>

Lige ved og næsten - Uge 40 plus fire

I dag er det den 14. marts og jeg er gået fire dage over termin. Inde i min mave ligger en lille pige, som allerede hedder Sofia. Hun havde booket billet til at komme ud den 10.marts i år, men hun lader vente på sig, og så venter jeg bare, og imens jeg venter, starter jeg denne blog. Mest fordi jeg allerede har vasket tøj og vasket op og gjort rent og pakket tasken til sygehuset om og om igen mindst ti gange. Puslepladsen er klar og fyldt med bleer og vaskeklude, vuggen står og venter og vi er så klar som vi kan blive. Hvis man overhovedet kan blive klar.

Bloggen kommer til at handle om hende. Om at få hende og tage hende med hjem og være hendes mor. Det har jeg nemlig ikke prøvet før. Det er selvsagt også første gang jeg laver en blog om at være mor, men jeg håber på, at den kommer til at være mere og andet en blot et testamente om hvor sødt og dejligt mit barn er. Tiden vil vise om jeg kan beherske min moderlige begejstring tilstrækkeligt til at leve op til mine egne forventninger.

Vi får se.