Tilbage fra fødsel og den første uge hjemme igen.

Beklager forsvindingsnummeret. Så kom hun ud! I fin form, smuk og dejlig og med alle ti fingre og tæer. Det var vildt at føde, men mere om det snart.

Den lille tøs er en uge gammel i dag.

Måske i dag? (Uge 40 plus fem)

Sov dårligt i nat og havde nye, hidtil ukendte smerter i bækkenet. De kom og gik og varede kun cirka 10 sekunder ad gangen. Tænkte "SÅ ER DET NU!" og lagde mig ned for at få hvilet alligevel. Man har vel hørt efter til fødselsforberedelse. Få hygget jer og hvilet jer og prøv at bevare jeres normale døgnrytme. Jeg faldt i urolig søvn igen og vågnede flere gange inden morgenen kom.

Ved halv ni-tiden stod jeg op, gik i bad og vaskede hår. Jeg har nemlig aftalt med mig selv, at jeg ihvertfald skulle have vasket hår inden fødslen. Så behøves jeg nemlig ikke tænke på fedtet hår, hvis nu himlen falder ned, når jeg får den der lille pige lagt i mine arme for første gang.

Så var jeg ellers helt renskuret og klar til Store Fødedag. Jeg tog tøj på og gik ind i stuen, satte mig ned og gjorde mig klar til veer eller et eller andet der ville gøre ondt. Men ingenting skete der. Nu sidder jeg her, helt smertefri og almindelig. Og i en lettere tilstand af irritation.

Det var lige godt fandens.

Blog kærlighed

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/2425173/baby-mor?claim=n72p4bx4p3u">Follow my blog with bloglovin</a>

Lige ved og næsten - Uge 40 plus fire

I dag er det den 14. marts og jeg er gået fire dage over termin. Inde i min mave ligger en lille pige, som allerede hedder Sofia. Hun havde booket billet til at komme ud den 10.marts i år, men hun lader vente på sig, og så venter jeg bare, og imens jeg venter, starter jeg denne blog. Mest fordi jeg allerede har vasket tøj og vasket op og gjort rent og pakket tasken til sygehuset om og om igen mindst ti gange. Puslepladsen er klar og fyldt med bleer og vaskeklude, vuggen står og venter og vi er så klar som vi kan blive. Hvis man overhovedet kan blive klar.

Bloggen kommer til at handle om hende. Om at få hende og tage hende med hjem og være hendes mor. Det har jeg nemlig ikke prøvet før. Det er selvsagt også første gang jeg laver en blog om at være mor, men jeg håber på, at den kommer til at være mere og andet en blot et testamente om hvor sødt og dejligt mit barn er. Tiden vil vise om jeg kan beherske min moderlige begejstring tilstrækkeligt til at leve op til mine egne forventninger.

Vi får se.