Mødregruppe part 2

Tiden iler, når man har et lille miniature-menneske i huset! I dag har hun to måneders fødselsdag (selvom hun har været otte uger siden i fredags)(red: Det har hun så ikke i dag, da den her post har ligget og ventet på at blive skrevet færdig i over en uge. Ups:)) og i dag skal vi til mødregruppe for tredje gang. Og det var jo den mødregruppe, det hele skulle handle om.

Første møde var i sundhedsplejens lokaler, med den lokale sundhedsplejerske (som desværre ikke var min egen). Jeg ankom i rimelig tid og fik med svedige håndflader kørt med elevatoren op på fjerde sal. Her hilste mig og de andre nervøse mødre på hinanden og jeg tænkte "okay, det ser godt nok ud. De ligner nogen jeg kunne kende i forvejen". Jeg gav hånd til sundhedsplejersken, som virkede sød og venlig. Jeg fik ikke fat i hendes navn, men jeg får sjældent fat i folks navne første gang jeg møder dem, da jeg har alt for travlt med at få sagt mit eget navn uden at kludre i det, så det var der ikke noget usædvanligt i. Så luller jeg lidt rundt og flytter lidt rundt på mit barns dyne, mens nerverne falder til ro. Der kommer flere mødre til og de hilser også på sundhedsplejersken. Nu lægger jeg mærke til hendes navn. Men hov, det er da ikke det navn der stod i brevet fra sundhedsplejen. Det er et andet navn. Jeg får rodet brevet frem fra bunden af tasken. Femte sal. Min mødregruppe er på femte sal. Jeg undskylder, pakker sammen og triller forlegen ud til elevatoren og kører op på femte sal til min ægte mødregruppe.

Mødet forløber fint. Jeg føler mig lidt nervøs, men det går uden problemer. Det er mest sundhedsplejersken der kører showet og det er vist mest så vi sådan lige kan blive introduceret for hinanden. Vi aftaler næste møde og går hver til sit.

Minusser indtil videre: Tre fra mødregruppen kender hinanden i forvejen og har gået til fødselsforberedelse sammen og går nu til efterfødselskursus sammen.

Plus plus: Vi er faktisk jævnaldrende. Det er da altid noget, ikke?

Ugen efter mødes vi igen. I min jævnaldrende medmors herskabslejlighed. Med Wegnerstole og Stokke-seng. Og snakken går, om sommerhuskøb og 70.000 kroners rejser til New Zealand. Og så føler jeg mig i rum med mennesker, der er cirka ligeså jævnaldrende som mine barndomsvenners forældre, med villa i Hellerup og sommerhus i Tisvilde og måske en ferielejlighed i Syd Frankrig. Og så kender de endda hinanden i forvejen. Det kunne ikke blive mere perfekt.

Jeg triller hjem igen, nedslået af mødregruppe. Er det bydelen den er gal med eller er det mig? Jeg ved godt, at mødregrupper er bredt kendt som livstilskonkurrencer kvinder imellem, men helt ærligt?

Nu vågner barnet (som i dag er 11 uger og 2 dage gammel og skøn som ind i helvede). Fortsættelse følger, forhåbentlig lidt hurtigere end sidst.

Første mødregruppe!

Så oprandt dagen med min allerførste mødregruppe. Om tyve minutter triller den lille tøs og mig ud i verden for at møde nogle forhåbentlig rare med-mødre. Selvfølgelig valgte pigen i nat at vågne hver anden time med uforklarlig brok, for til sidst at beslutte sig for at klokken 6 var det bedste tidspunkt for hende og jeg at starte dagen.

Så kom man da tidligt i gang.

Jeg vender snarligt tilbage med en "anmeldelse" af den frygtede mødregruppe.