Anyone for Rhubarb?

Selvom man har svært ved at finde tid til at blogge, kan man vel godt finde til til at reklamere lidt for dem man kender, som KAN finde tid til at udtrykke deres kreative selv.

Tirsdag blev nemlig lanceringen af verdens officielt bedste web comic. Ja, den er god nok. Verdens bedste.

Her er den!

Anyone for Rhubarb?

Den bliver opdateret hver tirsdag! Føj den til dine bogmærker og nyd, nyd, nyd!

Første gang til babysvømning

I går var vi til babysvømning for første gang i Frederiksberg Svømmehal. Vi havde booket en halvtimes session i baby-bassinet, til den lille tut, hendes moster og jævnaldrende kusine. En halv times plaske-session er delt op i to - et kvarter med fri leg og et kvarter, hvor baby-bademester guider i lidt sang og leg i bassinet. Svømmehallen har også hold, som man kan melde sig til på henholdsvis otte (barselshold) og 17 uger (svømmehold), men der er kamp om pladserne og det koster henholdsvis 695,- og 1200,-, så de frie pladser, som man kan booke inde på svømmehallens hjemmeside, er rigtigt gode, hvis man har brug for mere fleksibilitet eller ikke lige kan komme op den morgen, hvor man skal møde kl. 6 foran svømmehallen for at få en plads på de eftertragtede hold.

Og tutten ELSKEDE det. Hun er glad for vand i forvejen og plasker gerne hele badeværelset til, når hun får en tur i sit flexibad. Der blev svømmet og skvulpet og grint og plasket. Jeg var selv meget glad for den måde babysvømningen foregår på, selvom jeg ikke har meget at sammenligne med, og faciliteterne er gode. Man skal ikke være nervøs for at tabe sin glatte baby på flisegulvet (det var jeg), for så snart man kommer ind i omklædningen, sætter man den lille i en klapvogn, og der sidder de, mens man selv gør sig klar. Så triller man dem ind i babysvømnings-området, hvor de skiftes, skylles og gøres klar til svømning. Efter svømningen, pusler, vasker og klæder man dem på, inden man igen triller dem sikkert tilbage til omklædningen. Det mest omstændige ved det hele, var at gøre sig færdig hurtigt nok efter man har været i bad, med en baby der er så træt og sulten, at de er lige ved at dratte ud af klapvognen. Men her tror jeg øvelse gør mester.

Svømmehallen har foruden et barnevognsrum indenfor og sælger både badebukser og svømmebleer, hvis du ikke selv har noget til den lille. Det koster 57 kroner for indgang for voksen og baby, men man kan vist også købe klippekort.

Der er også babysvøm i DGI-byen og Øbro-hallen, hvis man ikke bor i nærheden af Frederiksberg Svømmehal. I Øbro-hallen har de endda et intro-kursus, der hedder Introduktion til det våde element, som jeg overvejer at prøve. Det koster 70,-, varer en halv time og giver nogle gode tips til aktivitet i vand med baby.

+++

Og som altid med en lille baby, bliver en førstegangsoplevelse afløst af en anden.  I dag skal vi for første gang prøve at give den lille tøs skemad. Hun er på det seneste begyndt at vågne hver tredje time om natten og hun interesserer sig mere og mere for den mad de voksne spiser, så noget kunne tyde på at hun er ved at være klar til at prøve noget nyt. Og mor er klar til at sove mere end tre timer ad gangen. Hvordan vil det gå? Det vender jeg tilbage med ganske snarligt.

Fem Måneders Vaccination - del to & Hvordan det egentlig gik med den avis.

Så er vi plus fire dage, siden den lille tut blev stukket brutalt i begge sine tykke lår med en spids nål og hendes mor, undertegnede, satte sig for at læse en hel avis på en enkelt dag.

Fredag eftermiddag, efter et lille rekonvalens hjemme i lejligheden, drog vi mod bedsteforældrene, med krydsede fingre for at lillepigen ikke pludselig ville bryde ud i hidsig feber og dårligdom. De krydsede fingre virkede, for på trods af et helvedes hyr ved puttetid, var der fred og fordragelighed og store smil på pigen hele weekenden lang. Vi kan altså ud fra det konkludere, at der i vores tilfælde, ingen sandhed var i de ondsindede rygter om, at fem måneders vaccinationen skulle være ekstra slem. Jeg vil endda sige, at tre måneders vaccinationen havde værre eftervirkninger end fem måneders vaccinationen. Alle børn er selvfølgelig forskellige og reagerer forskelligt på den slags, men her er ihvertfald en baby, som klarede skærene uden de store (eller små) vanskeligheder.

Og så var der den avis.

Den stakkels, stakkels avis.

Som kun fik læst forsiden, den dag den blev købt.
Som kun fik læst to en halv artikel indeni sig dagen efter den blev købt.
Som endte sine dage i en papircontainer mandagen efter den var kommet til verden.
Ulæst, uelsket og glemt.

Næste gang går jeg efter en tyndere avis.

I dag er pigen fem måneder og 4 dage gammel og lige vågnet fra sin formiddagslur.

I dag har vi babysvømning for første gang og der kommer selvfølgelig en efterfølgende anmeldelse af endnu en førstegangsoplevelse.

Babybio, fem måneders vaccination og de daglige udfordringer.

Klokken nærmer sig 10.30 og jeg har netop forladt 711 med dagens udfordring i hånden. Dagens udfordring og to smør croissanter. Jeg sætter mig for, at i dag, I DAG, skal avisen læses fra ende til anden. Jeg vil ubønhørligt og kompromisløst tygge mig igennem den, koste hvad det vil, og jeg vil være et klogere, bedre og mere dannet menneske som følge.
Spændingen er næsten ikke til at bære.  Vil baby moren forfalde til lettere underholdning, til angry birds og daytime television eller vil hun nå sit mål om at blive gyldigt medlem af Danmarks evigt svindende gruppe af avislæsere? Kan hun gøre det, eller snubler hun halvvejs, som en marathon-løber med svækkede ben og ender dagen i en dynge af vasketøj, med gylp ned ad ryggen og en halvlæst avis hængende slapt ud af hendes livløse hånd?
Kun tiden kan udløse den spænding, som dagens udfordring bringer med sig! Få svaret her på Blogger ved dagens afslutning, eller mere sandsynligt i morgen eller en af de kommende dage.
+++
Den lille basse blev fem måneder i går og det blev fejret med at vi, den lille tre mand høje familie, tog i babybio for første gang. Og det var en stor succes! Hun var vågen da vi kom ind i salen, men væbnet med sut, sutteklud og pakket godt ind i dyne, faldt hun hurtigt i søvn. Hun ville nok have sovet filmen ud, hvis det ikke havde været for den infame gråd fra nabobabyen. Efter hun vågnede, stod den på masser af snak (nu siger hun nemlig da-da-da-nnnDA! dagen lang) og godt humør, så vi kunne nyde filmen. Det var ikke en date uden baby, men det var tæt på og en fantastisk måde at starte dagen sammen på, hvis man har en kæreste der i ny og næ kan tage en formiddag fri.

Man kan gå til babybio i Falkoner Biografen om torsdagen kl. 10, hvor de viser fem forskellige film, med dæmpet lyd og lyset tændt. Man stiller barnevognen i lobbyen og hvis man har et sovende barn, holder personalet øje og henter én, hvis barnet vågner. Man kan selvfølgelig også have sit barn med ind, hvis det er vågent, når man ankommer. Det havde vi, og det var en stor succes.

Også Empire og Cinemaxx kører Babybio, hver onsdag kl. 10.

+++
Fem måneders fødselsdagen markerede også hendes anden vaccination, den frygtede fem måneders vaccination. Nu er det jo ikke sikkert, at den er kendt vidt og bredt som "den slemme vaccination", men det er den hjemme hos os, hvor nogen har fortalt, at netop denne vaccination skulle være ekstra hård for den lille. I dag fik vi den overstået og jeg må sige, at den lille tog det i stiv arm og endda bedre end ved tre måneders vaccinationen. Der var lidt tårer, men mest lidt arrig brok, som hurtigt blev afløst af smil og sludder. Nu ligger hun og sover trygt i sin barnevogn. I løbet af i dag får vi at se hvordan hun tager det.
+++
Klokken er nu 12.15 og jeg har endnu ikke åbnet avisen. Jeg ved faktisk ikke engang, hvad der er på forsiden. Det lover ikke godt.
+++
Den lille basse er fem måneder gammel og en dag. Hun er 68 cm lang, vejer 7,4 kg og har en hovedomkreds på 44,5 cm.

Med sukker på

Der er nærmest ikke noget sødere i verden end en baby i strømpebukser.

Fuldtidsmor og hvordan en fem måneder gammel pige sover i barnevogn

Hvordan jeg kunne tro, at det var muligt at blogge jævnligt og tage sig af et lille barn samtidig, er mig en gåde.

Nu har jeg en smuk, sund og stærk lille pige på næsten fem måneder, som helst kun vil tage lure på 30 minutter. Hun er sød og vidunderlig at være sammen med, men lader ikke tid til meget andet end hende.Og så lige det allermest nødvendige som badning og spisning til moderen selv.

Mødregruppen. Der var der vi slap sidst, ikke? Siden dengang er vi mødtes mange gange og jeg har slugt mit mindreværd, med lidt besvær, og er blevet meget glad for mit lille mødrefællesskab.  I sidste uge indfandt hele flokken sig omkring spisebordet her på Frederiksberg hos mig, og selvom jeg i sidste øjeblik blev ramt af angst for at blive dømt som smagløs fattigrøv, så gik det jo godt og det var hyggeligt, om end trangt, at have besøg at mødre og et helt baby-hold i den lille lejlighed.

Det er blevet hverdag at tage sig af den lille tykke unge nu og vanerne har indfundet sig. Hun sover solidt om natten, med lidt udsving hist og her, men vi kæmper stadig med at få styr på og forlænget de korte lure hun tager i løbet af dagen. Det er virkelig fuldtid(!!), når man kun får pauser på 30 minutter og skal underholde, hoppe, springe, grine og lege med den lille pige dagen lang. Fuld fuldtid. Lige nu er farmanden trillet ud med hende, for når han kører med hende i barnevognen, sover hun 2-3 timer ad gangen. Far har den fornødne ro til at få hende til at falde i søvn igen, når hun vågner efter den halve time. Jeg øver mig på at finde den samme zen-kvalitet, men har svært ved at slukke for panikken, når min lille pige efter en halv time, slår øjnene op og begynder at spjætte og pludre og se forventningsfuldt på mig med sit lille lege-ansigt på. Hver gang tænker jeg "JAMEN DET ER JO MENINGEN DET SKAL VÆRE DEN LANGE LUR!". Og hvis der er noget der ikke får et barn til at sove, så er det en mor der stirrer på det med angstfulde øjne, der skriger "sovnusovnusovnu, åh gud, fald nu i søvn". Så det tager tid og øvelse at få mønstret den faderlige ro, der får barnet til at sende et søvndrukkent smil op fra sin lille trillende hule og derefter lukke sine små øjne i og sove videre. Men jeg kæmper videre, med at "hjælpe hende på vej", som sundhedsplejersken så pænt kalder det.

I går lykkedes det, i dag kører far, og det gør han nok også i morgen og så på mandag, så tager mor fat igen og triller ud i det blå med håbet om søvn lysende ud af sig.

Den lille skat er fem måneder på torsdag og der skal hun vaccineres (igen). Jeg har hørt, at det er den slemme vaccination, så om en uges tid vender jeg den her på bloggen. Forhåbentlig.

Mødregruppe part 2

Tiden iler, når man har et lille miniature-menneske i huset! I dag har hun to måneders fødselsdag (selvom hun har været otte uger siden i fredags)(red: Det har hun så ikke i dag, da den her post har ligget og ventet på at blive skrevet færdig i over en uge. Ups:)) og i dag skal vi til mødregruppe for tredje gang. Og det var jo den mødregruppe, det hele skulle handle om.

Første møde var i sundhedsplejens lokaler, med den lokale sundhedsplejerske (som desværre ikke var min egen). Jeg ankom i rimelig tid og fik med svedige håndflader kørt med elevatoren op på fjerde sal. Her hilste mig og de andre nervøse mødre på hinanden og jeg tænkte "okay, det ser godt nok ud. De ligner nogen jeg kunne kende i forvejen". Jeg gav hånd til sundhedsplejersken, som virkede sød og venlig. Jeg fik ikke fat i hendes navn, men jeg får sjældent fat i folks navne første gang jeg møder dem, da jeg har alt for travlt med at få sagt mit eget navn uden at kludre i det, så det var der ikke noget usædvanligt i. Så luller jeg lidt rundt og flytter lidt rundt på mit barns dyne, mens nerverne falder til ro. Der kommer flere mødre til og de hilser også på sundhedsplejersken. Nu lægger jeg mærke til hendes navn. Men hov, det er da ikke det navn der stod i brevet fra sundhedsplejen. Det er et andet navn. Jeg får rodet brevet frem fra bunden af tasken. Femte sal. Min mødregruppe er på femte sal. Jeg undskylder, pakker sammen og triller forlegen ud til elevatoren og kører op på femte sal til min ægte mødregruppe.

Mødet forløber fint. Jeg føler mig lidt nervøs, men det går uden problemer. Det er mest sundhedsplejersken der kører showet og det er vist mest så vi sådan lige kan blive introduceret for hinanden. Vi aftaler næste møde og går hver til sit.

Minusser indtil videre: Tre fra mødregruppen kender hinanden i forvejen og har gået til fødselsforberedelse sammen og går nu til efterfødselskursus sammen.

Plus plus: Vi er faktisk jævnaldrende. Det er da altid noget, ikke?

Ugen efter mødes vi igen. I min jævnaldrende medmors herskabslejlighed. Med Wegnerstole og Stokke-seng. Og snakken går, om sommerhuskøb og 70.000 kroners rejser til New Zealand. Og så føler jeg mig i rum med mennesker, der er cirka ligeså jævnaldrende som mine barndomsvenners forældre, med villa i Hellerup og sommerhus i Tisvilde og måske en ferielejlighed i Syd Frankrig. Og så kender de endda hinanden i forvejen. Det kunne ikke blive mere perfekt.

Jeg triller hjem igen, nedslået af mødregruppe. Er det bydelen den er gal med eller er det mig? Jeg ved godt, at mødregrupper er bredt kendt som livstilskonkurrencer kvinder imellem, men helt ærligt?

Nu vågner barnet (som i dag er 11 uger og 2 dage gammel og skøn som ind i helvede). Fortsættelse følger, forhåbentlig lidt hurtigere end sidst.