torsdag den 28. april 2011

Dagens Fejl og pigebarnets første lægebesøg

Fejitrinnet. At tage de dejlige yndlingsleggings på, der har fulgt mig trofast gennem hele min graviditet, ud på dagens meget lange gå- og ærindetur. Traskede byen tynd med børnehavestrømpebukser med røven hængende helt nede mellem knæene. Suk. Hvad er værst? Bare lade dem hænge eller standse hver tyvende meter for at trække strømpebukserne op som en anden fem-årig pige? Ingen af alternativerne medvirkede til en værdig gåtur. Så er det vel lige meget at man endda har næsten rent hår og taget makeup på. Dobbelt-suk.

Udover at have en mor der ikke kan finde ud af at klæde sig på, var den lille tøs i dag til lægen for første gang. Hun er vokset (!) bravt siden hun blev født for små seks uger siden og er nu oppe på 4600 gr og 58 centimeter. Hun græd lidt af al den hiven og trykken hun blev udsat for, men det var nu mest fordi hendes mor ikke havde givet hende mad inden hun skulle til lægen. Fyha og triple-suk!

I næste uge venter mange spændende mor og barn-begivenheder. Mandag er der mødregruppe (ak og ve!) og torsdag snupper vi både tredje besøg fra sundhedsplejersken og første gang til efterfødselsyoga.

Jeg er meget spændt på, om mødregruppen bliver en overskudskonkurrence om hvem der har det reneste barn i det flotteste tøj og iøvrigt hvem der kan bage flest økologiske speltboller på en dag, eller om det rent faktisk bliver et sted, hvor man kan finde støtte og gode, rare med-mødre. Jeg frygter det første og krydser fingre for det sidste.

1 kommentar:

  1. Vind et gavekort på 1000 kroner hos BabySam!!!

    Undskyld at jeg sådan braser ind på dit blogsite, men jeg vil gerne høre om der er nogle førstegangsmødre, som gerne vil være med i konkurrencen om at vinde et gavekort på 1000 kroner hos BabySam? Jeg forklarer lige...

    Jeg er en gravid studerende, som er ved at færdiggøre mit cand.merc studie på Aalborg Universitet. I min afsluttende opgave skriver jeg om beslutningsprocessen for forbrugere som står overfor mange valgmuligheder. Og det er jo en situation vi gravide/nye forældre sagtens kan genkende, fra vores mange køb af baby produkter. ;0)

    Hvis man som førstegangsforædre har stået overfor at købe jeres første barnevogn indenfor de seneste 18 måneder, håber jeg på, at I venligst vil afsæt ca. 10 minutter af jeres travle hverdag til at svar på mit on-line spørgeskema. Alle deltager, som efterlader en emailadresse, kan være med i konkurrencen om et gavekort på kr. 1.000,- hos BabySam. (Undersøgelsen har intet med BabySam at gøre. Jeg syntes bare, at evt deltager skulle få mulighed for, at få noget tilbage for deres tid.) Deltagelse skal ske inden den 31 august, og kun én besvarelse per husstand er tilladt. Adgang til spørgeskemaet kan findes ved følgende link:


    https://www.surveymonkey.com/s/customer_decision

    Hvis I kender andre førstegangsforældre, som har købt en ny barnevogn indenfor de sidste 18 måneder, må I meget gerne sige det videre! ;0) Jeg vil så gerne kunne få besvarelser nok til at kunne få statistisk grundlag for min undersøgelse (og endelig blive færdig med min uddannelse før min lille pige kommer til verden til november.)

    Håber I har tid og lyst til at hjælpe!


    På forhånd tak for hjælpen!

    Med venlig hilsen, Kelly

    SvarSlet